Smerterne forværres konstant, men der er håb forude

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Jeg har endnu en julefrokost, som jeg skal deltage i i næste uge. Det er en, som jeg rigtig gerne har ville deltage i, men der er alligevel noget, der er kommet i vejen, hvilket jeg ikke er glad for. Det er superirriterende, for hvis jeg ikke kommer afsted, så mister jeg retten til at tale med mine venner omkring, hvor sjovt det har været, og det er bare træls – man vil jo gerne være med i hulen. Ikk’, Mulle?

Lidt for hård træning

Nå, men altså, det, der er sket, er, at jeg har slået mig, da jeg var nede at træne. Jeg tror måske, at jeg er gået lidt for meget til den, men sådan er det jo nu engang. Ikke fordi, jeg ikke plejer at gå til den, men måske mere fordi, at jeg var i så godt humør, at den virkelig fik én på sinkadusen. Sådan er det, når Pat Magora træner.

Stadig ved godt mod

Jeg er stadig ved godt mod, fordi jeg har været nede ved lægen. Hun sagde, at der ikke var så meget at gøre, andet end at jeg skulle holde mig i ro, og så skulle jeg naturligvis sikre mig, at der lige blev smurt noget Voltaren Gel på en gang imellem, så det ikke er sådan, at jeg slet ikke kan holde mine smerter ud.

Og derfor må jeg da indrømme, at jeg føler mig sikker og vis på, at jeg nok skal komme til at klare den, så jeg kan komme til den forbistrede julefrokost. Jeg elsker at være ude med vennerne, og jeg kan slet ikke forestille mig, at det ikke kommer til at ske – men hvis det gør, så er jeg da bare med via telefonen. Sådan en kan jo en masse nu om stunder. Ikke også, venner?

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *