Min næsten nye Samsung kan ikke tændes …

… og jeg må indrømme, at jeg er rasende. Sjældent har jeg været så imponeret over en telefon som det første halve år, jeg havde den. Jeg må dog indrømme, at lykken efterfølgende krakelerede på samme måde, som når man vågner ved siden af en ny lillemor for atter at kunne konstatere, at ens dømmekraft mildest talt forværres, når man har fået alkohol indenbords. Men sådan er det. Der vil altid være luftkasteller. Jeg følte mig sgu som Kejseren, da han første gang finder ud af, at han er blevet holdt for nar.

Nå, men life goes on. Man kan som bekendt ikke vinde hver gang — og det gør slet ikke noget. Jeg køber bare en anden telefon, og jeg er sikker på, at den nok skal bringe mig den lykke, jeg havde tænkt skulle tilkomme mig efter min investering i den sydkoreanske tech-gigant ‘flagskib’, som topmodellerne så fornemt kaldes i telebranchen. Én ting er i hvert fald sikkert; jeg tjekker kvalitet og pris på Samsung-mobiler, inden jeg køber mig en mobil fra dette mærke en anden gang.

Dog må jeg indrømme (som jeg også gjorde indledningsvist), at telefonen var helt fantastisk i de første par måneder, den tilhørte mig. Den hjalp mig igennem gode og dårlige stunder — og ikke mindst hjalp den mig med at forevige dem. Eller ‘forevige’ er måske så meget sagt. Minderne har jeg selvfølgelig også måtte vinke farvel til. Jeg fik nemlig ikke gemt mine billeder, inden den besluttede sig for at drage afsted på sin sidste rejse op til vorherre. Jeg skal dog love for, at jeg gør mit for at forpurre dén ferie!

I skrivende stund ligger den derfor på bordet foran mig i en fin lille kuvert. Viklet ind i bobleplast, så postbudet ikke smadrer den yderligere, inden den når frem. Man må tage sine forholdsregler, hvis man vil gøre sig nogle forhåbninger om at leve i en verden, hvis nogenlunde stabile fundament ikke konstant udfordres af lalleglade amatører.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *