Den etablerede filmbranche ryster i bukserne, de bliver udfordret!

Hollywood i al dens pagt, er lige for tiden skide bange, for at sige det lige ud! Årsagen er, at pirattjenesten Popcorn Time på kort tid, har vokset sig større end selv selveste Netflix, som indtil for nylig, var verdens største streamingtjeneste. En titel der nu tilhører pirattjenesten Popcorn Time. Det er lidt samme historie, som den vi kender fra The Pirate Bay, hvis nogen af jer derude, kan huske den sag. Problematikken med The Pirate Bay og årsagen til at Pirate Bay kørte i så lang tid, skyldtes at det var svært at ligge skyld hos dem der drev hjemmesiden, for det var ikke dem der delte det ulovlige indhold, men dets brugere. Historien endte dog ikke lykkeligt for bagmændene bag The Pirate Bay, de fik alle voldsomt store bøder og nogle endda fængselsstraffe.

Om samme scenarie vil udspille sig med Popcorn Time vil kun tiden vise. Problemet er igen, at selve tjenesten, altså den pågældende applikation, som sådan ikke er ulovlig. Men det er ulovligt at benytte tjenesten til at få adgang til indholdsbeskyttet materiale, som film og serier er.  Det er altså brugerne der udfører en ulovlig handling, når de trykker afspil på et medie og ikke dem der har lavet applikationen. Derfor er det også så svært at få lukket ned for Popcorn Time. Det har fået danske advokater til at overveje alternativer, så som at sende regninger ud til de enkelte forbrugere, der har forbrudt sig på ophavsretsloven.

En af de største problemer for filmbranchen ift. Popcorn Time, er at Popcon Time faktisk fungerer på stort set alle tablets, mobiler og computere og det er mere end hvad man kan sige om de lovlige streamingtjenester. Samtidig er installationen meget let og lige til og forvirringen er total, i forhold til lovlighedsgraden af tjenesten, det afhænger nemlig af hvilket land du befinder dig i! Anmeldelserne er da også kun positive, når man kigger rundt omkring på Internettet.

Der findes samtidig flere forskellige versioner af Popcorn Time, hvor af kun den ene er original. Du skal sørge for at benytte dig af den tjeneste der er på Popcorn-time.se, hvis muligt – dette er den originale. Jeg vil dog ikke anbefale dig, overhovedet at gå i krig med programmet, for som nævnt, kan du risikere at modtage en bøde.

Hele den her snak om Popcorn Time og filmbranchen, keder mig en smule.. Filmbranchen skal holde op med at bitche og whine, de skal sætte priserne ned og så skal de sørge for at filmene kommer hurtigere ud til forbrugerne, så vil forbrugerne meget gerne betale! Det er lidt det samme opgør, vi også så fra musikbranchen, da Kazaa og de andre musiktjenester kom frem, og tilbød gratis og nem, ulovlig afspilning af musik. At advokater vælger at gå efter de mindste fisk, er bare tragisk.

/Pat over and out

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *