Anden kostede søster en tand

I år valgte vi til julen, at vi skulle have vildand i stedet for den helt almindelige fede juleand. Lad det være sagt med det samme, det kommer vi nok ikke til at gøre igen. Det er klart, at når vi vælger det, er det også på grund af fedtindholdet, da det traditionelle julemad, godt kan blive alt for fedt.

Alligevel opvejede det fedtfattige kød slet ikke oplevelsen, for ikke nok med at det var tør på trods af langtidstegning, stegeposer og alt hvad der ellers står af gode råd i de bedste kogebøger – det endte også med at koste en mindre formue for min søster.

Vildænder er jo modsat, slagteænder skudt, og det mærkede min søster, da hun bed i et lille hagl og brækkede et stykke af fortanden, ikke lige den måde, man har lyst til juleaften skal forløbe. Heldigvis fandt hun en tandlæge der havde åbent søndag (tak til tandcity på Østerbro), så hun ikke skulle vente så længe på at få det fixet.

Vi fik godt nok at vide af sælgeren, at vi skulle passe på, da der kunne være hagl i, så det er lidt svært at bebrejde ham, vi fik da også sagt det inden vi satte os til bords, men alligevel gik det altså galt.

Når kødet ikke var så godt, og der oveni købet røg en tand, er det nok ikke så svært at regne ud, hvorfor det er sidste gang, vi kaster os over det.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *